13. februar 2009 kl. 11:38:20
13/02 - Total afslapningsdag i regnfulde Byron Bay
Skrevet af Morten
 
 
I dag er det fredag d. 13. Uuuhhh scary! Vi havde på forhånd dømt dagen til at være afslapningsdagen med wellness og evt. en tur på stranden, hvis vejret tillod det.

Efter et godt solidt morgenmåltid gik vi hen til Cocoon, hvor vi skulle forkæles med en god omgang wellness i et separat dobbeltværelse, så vi rigtig kunne nyde det sammen. Morgendagens Valentines Day gave blev flyttet til i dag :)

Vi fik hver vores behandler, som tog sig kærligt af os gennem hele forløbet og spurgte ind til vores individuelle behov. Først blev vi vist ind i værelset, hvor alt var gjort klar ved de 2 massagebrikse. Vi fik lidt tid til at tage tøj af og lægge os tilrette. Først fik vi et rart fodbad i noget lækkert tempereret vand, hvor vi også fik skrubbet fødderne i noget dejligt duftende skrubbecreme. Dorte mente nu nok, at det ville have været fantastisk, hvis ikke det havde kildet så forfærdeligt :) Vi fik derudover også en Reflexology Treatment, som er det, vi i DK kalder zoneterapi. Det var lækkert!

Behandlerne tog nu det store håndklæde op for øjnene af dem selv og bad os vende os om på maven. Det var nu tid til rygmassage, og det trængte jeg lige til. Min ryg og skuldre var godt smadrede efter gårsdagens kajaktur, så det var tiltrængt. Han ramte SÅ mange ømme punkter! Dorte havde desværre stadig problemer med solskoldningen, så det var knap så rart for hende. Men hendes behandler gjorde et godt forsøg med kolde stykker stof over hendes skoldede områder i forsøg på at få det kølet ned.

Efter lidt tid blev vi igen bedt om at vende os om på ryggen, da skuldre, nakke og hals også skulle masseres. Superdejligt!

Hele behandlingen tog 75 minutter, og vi var godt dvaske, da vi kom ud på gaden igen.

Vejret havde ikke ændret sig meget, siden vi gik ind. Det regnede stadig og var gråt og trist.

Eftermiddagen brugte vi for det meste på hostellet eller ved at gå små ture i byen (hvor vi kunne gå i tørvejr). Der var virkelig ikke vejr til andet. Åh jo – vi fik skrevet postkort :) På en længere gåtur i en anden del af byen faldt vi over Byron Bays biograf. Så blev det jo interessant at se, hvilke film de viste. Da vejret stadig var skidt, købte vi billetter til filmen ”Slumdog Millionaire”. Handlingen tiltalte os, og filmen er også anmelderrost og har vundet mange priser. Filmen var meget bedre, end vi havde forestillet os. Vi glemte alt om, hvor vi var, og tiden fløj af sted. Dorte måtte også tude lidt, da det var SÅ rørende en historie.


Dagens vejr: Overskyet og masser af regn – 25 grader.
 
 Vis 1 kommentar
 Skriv en kommentar


Antal blogindlæg:  20
01/03-2009 13:48:25
01/03 - Total afslapningsdag i solrige Palm Cove  (0 Kommentarer)
#20
28/02-2009 11:09:13
28/02 - Mødet med Nemo på Great Barrier Reef  (0 Kommentarer)
#19
27/02-2009 13:25:52
27/02 - Tropical North Queensland – sidste del af rejsen er indledt!  (0 Kommentarer)
#18
26/02-2009 00:46:30
25/02 - Rødt sand, lange distancer og fantastiske naturfænomener  (2 Kommentarer)
#17
21/02-2009 07:53:39
21/02 - Velkommen til det røde Alice Springs  (1 Kommentarer)
#16
20/02-2009 02:42:58
19/02 - Ekstrem hygge på Moreton Island  (0 Kommentarer)
#15
20/02-2009 02:42:31
18/02 - En stor drøm er gået i opfyldelse for os!  (0 Kommentarer)
#14
17/02-2009 05:37:35
16/02 - Kram til Koalaen Buckley  (0 Kommentarer)
#13
17/02-2009 05:37:11
15/02 - En flot køretur til Brisbane med breathtaking views  (0 Kommentarer)
#12
17/02-2009 05:36:24
14/02 - Køer, vandfald og surfere. Sikke et mix!  (0 Kommentarer)
#11
12/02-2009 11:22:31
12/02 - Close encounter med delfiner & hippier  (2 Kommentarer)
#9
11/02-2009 11:30:12
11/02 - Så kom vi til smukke Byron Bay  (1 Kommentarer)
#8
11/02-2009 11:19:37
10/02 - Besøg hos syge koalaer og i fortidens Australien  (0 Kommentarer)
#7
11/02-2009 03:34:24
09/02 - Længste etape samt møde med masser af australske dyr  (0 Kommentarer)
#6
08/02-2009 10:15:26
08/02 - Første dag som bilist i venstre side, Watch Out !!  (4 Kommentarer)
#5
07/02-2009 11:07:58
07/02 - Afslapningsdag i selskab med venner  (2 Kommentarer)
#4
06/02-2009 23:37:00
06/02 - Til strands, til vands og i luften – eller i hvert fald højt oppe  (0 Kommentarer)
#3
05/02-2009 11:55:10
05/02 - Vel ankommet til Sydney  (0 Kommentarer)
#2
04/02-2009 11:58:21
04/02 - Kompliceret start på rejsen  (3 Kommentarer)
#1






* Der findes ingen etapeoversigt
for d. 18/04-2021 *


© 2008-2009 DorteogMorten.dk Denne side er besøgt 3.759 gang(e) siden 4. januar 2009