17. februar 2009 kl. 05:36:24
14/02 - Køer, vandfald og surfere. Sikke et mix!
Skrevet af Morten
 
 
Dagen startede som de fleste dage har været i Byron Bay. Regnfuldt. Vi kørte derfor mod Surfers Paradise lige efter, at vi havde checket ud. Det var ret tidligt, da Dorte ikke kunne sove pga. varmen i værelset.

På vej mod Natural Bridge National Park, som var første stop på vores tur, stoppede vi for at få morgenmad ved Moo Moo Café i byen Mooball. Jeg ved, hvad I tænker, og I har ganske ret! Byen har – som navnet angiver – valgt at pryde byen med massevis af kopletter i håbet om at blive landskendt som kobyen over dem alle. Det sjove var ved at gå af ko-temaet, støvet lå hen over alle souvenirs dvs. køer i alle størrelser og udformninger – deres eneste café lukker dørene d. 1. marts og åbner ikke igen.

Omkring 15 km senere skete der noget yderst mærkeligt. Vi kom kørende rundt i nogle dale tæt ved bjergene, der leder op til Natural Bridge, da vi kører forbi et sted, hvor vejen er lidt oversvømmet. Jeg kører stille igennem det oversvømmede område og pludselig er jeg helt våd om fødderne. Jeg har aldrig hørt om en utæt bil før, så jeg blev vildt overrasket (og passede på næste gang der var en flod, der var gået over sine bredder) :) Der var markeringer for, hvor dybt vandet var over vejbanen ved disse steder. Så det er åbenbart ikke en ny ting.

Lidt senere kørte vi over grænsen til Queensland, som betød, at uret blev stillet 1 time tilbage, så der nu ”kun” er 9 timers forskel mellem Danmark og os i Australien. Vi ankom til Natural Bridge 5 minutter senere.

Nationalparken var bygget op om én hovedattraktion – nemlig et kæmpe vandfald, der løber ned i en grotte og fortsætter ud på den anden side. Så grotten danner en bro henover vandfaldet og derfor navnet. Efter gårsdagens kæmpe regn, var der masser af vand i vandfaldet, hvilket tydeligt kunne høres. Der var lavet stisystem rundt, så vi rigtig kunne få vandfaldet at se fra alle vinkler. Det var vildt smukt og betagende!

Vi kørte videre til Surfers Paradise og ankom omkring ved frokosttid. Byron Bays totale modsætning – bortset fra at de begge er badebyer og populære turistmål. Surfers Paradise har en imponerende skyline, masser af skyskrabere til alle turisterne, desværre skygger de for solen til strandgæsterne om eftermiddagen. Stranden er nu heller ikke at kimse af. Bølgerne er HØJE. Forstår godt, det er et paradis for surferne. Vi blev indlogeret på Islander Backpacker Resort midt i byen, hvor vi kom til at bo sammen med 2 piger. 1 fra Osaka i Japan og 1 fra England. Det er heldigvis eneste gang foruden Alice Springs turen, at vi bor sammen med andre.

Ret hurtigt valgte vi at udforske byen lidt. Vi gik nogle kilometer mod syd mod byen Broadbeach. Her fik vi en god frappuccino på Starbucks, inden vi satte os ned på en fin restaurant og fik en god middag med 50 % i rabat på maden :). På vejen tilbage til Surfers Paradise skulle vi lige forbi Hard Rock Café og have en drink. Det endte med, at vi fik 2 drinks hver, god live-musik og masser af god underholdning fra bartenderne. Det var en rigtig sjov aften.


Dagens vejr: Blandet landhandel – 27 grader.
 
 Vis 0 kommentarer
 Skriv en kommentar


Antal blogindlæg:  20
01/03-2009 13:48:25
01/03 - Total afslapningsdag i solrige Palm Cove  (0 Kommentarer)
#20
28/02-2009 11:09:13
28/02 - Mødet med Nemo på Great Barrier Reef  (0 Kommentarer)
#19
27/02-2009 13:25:52
27/02 - Tropical North Queensland – sidste del af rejsen er indledt!  (0 Kommentarer)
#18
26/02-2009 00:46:30
25/02 - Rødt sand, lange distancer og fantastiske naturfænomener  (2 Kommentarer)
#17
21/02-2009 07:53:39
21/02 - Velkommen til det røde Alice Springs  (1 Kommentarer)
#16
20/02-2009 02:42:58
19/02 - Ekstrem hygge på Moreton Island  (0 Kommentarer)
#15
20/02-2009 02:42:31
18/02 - En stor drøm er gået i opfyldelse for os!  (0 Kommentarer)
#14
17/02-2009 05:37:35
16/02 - Kram til Koalaen Buckley  (0 Kommentarer)
#13
17/02-2009 05:37:11
15/02 - En flot køretur til Brisbane med breathtaking views  (0 Kommentarer)
#12
13/02-2009 11:38:20
13/02 - Total afslapningsdag i regnfulde Byron Bay  (1 Kommentarer)
#10
12/02-2009 11:22:31
12/02 - Close encounter med delfiner & hippier  (2 Kommentarer)
#9
11/02-2009 11:30:12
11/02 - Så kom vi til smukke Byron Bay  (1 Kommentarer)
#8
11/02-2009 11:19:37
10/02 - Besøg hos syge koalaer og i fortidens Australien  (0 Kommentarer)
#7
11/02-2009 03:34:24
09/02 - Længste etape samt møde med masser af australske dyr  (0 Kommentarer)
#6
08/02-2009 10:15:26
08/02 - Første dag som bilist i venstre side, Watch Out !!  (4 Kommentarer)
#5
07/02-2009 11:07:58
07/02 - Afslapningsdag i selskab med venner  (2 Kommentarer)
#4
06/02-2009 23:37:00
06/02 - Til strands, til vands og i luften – eller i hvert fald højt oppe  (0 Kommentarer)
#3
05/02-2009 11:55:10
05/02 - Vel ankommet til Sydney  (0 Kommentarer)
#2
04/02-2009 11:58:21
04/02 - Kompliceret start på rejsen  (3 Kommentarer)
#1






* Der findes ingen etapeoversigt
for d. 18/04-2021 *


© 2008-2009 DorteogMorten.dk Denne side er besøgt 3.759 gang(e) siden 4. januar 2009