20. februar 2009 kl. 02:42:58
19/02 - Ekstrem hygge på Moreton Island
Skrevet af Morten
 
 
Aahh – hvor var det godt ikke at blive forstyrret af larmende tog om natten. Vi fik en dejlig nattesøvn i vores lækre værelse. Vi sov lidt længe, så vi måtte skynde os at pakke alle ting og nå at få morgenmad, inden vi skulle checke ud kl. 10. Vi nåede det lige! Heldigvis havde Tangalooma Wild Dolphin Resort en service, der gjorde, at vi IKKE skulle tænke på vores store kuffert. De sørgede for, at den var om bord på catamaranen, når vi tog med den kl. 16 i dag. Super!

I går aftes snakkede vi om, at det kunne være sjovt at tage ud til skibsvragene og snorkle. Tangalooma Dive In Sports udbød netop sådan en tur, så det fik vi booket til kl. 11. Vi fik udleveret dykkerbriller, snorkel og svømmefødder inden afgang. Båden lagde sig til så tæt på stranden som muligt, så vi kunne hoppe om bord. Under den 15 minutters sejltur derud fik vi instruktioner af en af dykkerinstruktørerne, så vi aldrig kom i tvivl om noget under opholdet ved skibsvragene.

Udstyret med al dykkerudstyr hoppede vi i vandet (som på det sted var godt 15 meter dybt) og begav os af sted. Vandet var vildt dejligt at svømme rundt i, og det var utroligt, hvor smukt hele området var. Sigtbarheden til bunden var på godt og vel 10-12 meter, så vi kunne se ALT og ikke mindst alle de flotte fisk, der svømmede rundt imellem os. Det var fantastisk – især for mig, der aldrig har prøvet at snorkle før. Dorte var også helt vild med det, men hun var glad for sit boogie board, som hun kunne holde ved/ligge på, hvis hun havde brug for det.

Tilbage på resortet fik vi noget frokost og slappede max af både med badning i havet og i poolen. Vi fik læst i vores bøger, skrevet postkort og nød udsigten fra skyggerne af palmetræerne. Jeg fik nok en pæn anelse for meget sol, da jeg blev ret solbrændt på ryggen og skuldrene. Det skyldes nok vores snorkeltur i den gale middagssol, og hvor vi ligger meget med ryggen opad (og selvfølgelig at jeg nok ikke havde fået nok solcreme på i morges).

Vejret har hele dagen været perfekt, men da vi kom tilbage til Brisbane med catamaranen, var det blevet overskyet – og lige da vi ankom til Chill Backpackers begyndte det at stå ned i pinde. Heldigt, at vi i tiden på Moreton Island havde så fantastisk vejr. Vejrudsigten lovede nemlig ikke alt for godt.

Dagens vejr: Skyfrit – 32 grader.
 
 Vis 0 kommentarer
 Skriv en kommentar


Antal blogindlæg:  20
01/03-2009 13:48:25
01/03 - Total afslapningsdag i solrige Palm Cove  (0 Kommentarer)
#20
28/02-2009 11:09:13
28/02 - Mødet med Nemo på Great Barrier Reef  (0 Kommentarer)
#19
27/02-2009 13:25:52
27/02 - Tropical North Queensland – sidste del af rejsen er indledt!  (0 Kommentarer)
#18
26/02-2009 00:46:30
25/02 - Rødt sand, lange distancer og fantastiske naturfænomener  (2 Kommentarer)
#17
21/02-2009 07:53:39
21/02 - Velkommen til det røde Alice Springs  (1 Kommentarer)
#16
20/02-2009 02:42:31
18/02 - En stor drøm er gået i opfyldelse for os!  (0 Kommentarer)
#14
17/02-2009 05:37:35
16/02 - Kram til Koalaen Buckley  (0 Kommentarer)
#13
17/02-2009 05:37:11
15/02 - En flot køretur til Brisbane med breathtaking views  (0 Kommentarer)
#12
17/02-2009 05:36:24
14/02 - Køer, vandfald og surfere. Sikke et mix!  (0 Kommentarer)
#11
13/02-2009 11:38:20
13/02 - Total afslapningsdag i regnfulde Byron Bay  (1 Kommentarer)
#10
12/02-2009 11:22:31
12/02 - Close encounter med delfiner & hippier  (2 Kommentarer)
#9
11/02-2009 11:30:12
11/02 - Så kom vi til smukke Byron Bay  (1 Kommentarer)
#8
11/02-2009 11:19:37
10/02 - Besøg hos syge koalaer og i fortidens Australien  (0 Kommentarer)
#7
11/02-2009 03:34:24
09/02 - Længste etape samt møde med masser af australske dyr  (0 Kommentarer)
#6
08/02-2009 10:15:26
08/02 - Første dag som bilist i venstre side, Watch Out !!  (4 Kommentarer)
#5
07/02-2009 11:07:58
07/02 - Afslapningsdag i selskab med venner  (2 Kommentarer)
#4
06/02-2009 23:37:00
06/02 - Til strands, til vands og i luften – eller i hvert fald højt oppe  (0 Kommentarer)
#3
05/02-2009 11:55:10
05/02 - Vel ankommet til Sydney  (0 Kommentarer)
#2
04/02-2009 11:58:21
04/02 - Kompliceret start på rejsen  (3 Kommentarer)
#1






* Der findes ingen etapeoversigt
for d. 18/04-2021 *


© 2008-2009 DorteogMorten.dk Denne side er besøgt 3.759 gang(e) siden 4. januar 2009