26. februar 2009 kl. 00:46:30
25/02 - Rødt sand, lange distancer og fantastiske naturfænomener
Skrevet af Dorte
 
 
4 dage er gået, hvoraf vi har brugt enorm meget tid i en 4-hjulstrukket bus i outbacken. Ca. 2.000 km er tilbagelagt og på meget lange øde landeveje, hvor vi var det eneste køretøj det meste af tiden. Landevejene blev nærmest til motorveje, og det var endda tilladt at køre 110 km/t på disse strækninger.

Bussens chauffør var Brett, som skulle være vores guide de næste 4 dage. Bussen var fyldt med 14 håbefulde turister deriblandt os. Desværre var der 10 tysk-talende personer ombord fordelt på 7 schweizere, 2 østrigere og 1 tysker, så vi nøjedes med at snakke med de 2 hollændere, der også var med.

Første dag gik turen 480 km fra Alice Springs til Uluru (Ayer’s Rock). I første omgang kom vi til Yulara (Ayer’s Rock Resort), hvor vi havde camp-site, dvs. at der var opstillet 8 telte med fast bund og rigtige senge i en halvcirkel rundt om en bålplads samt et netindbundet fællesareal / køkken. Ved frokosttid blev der fremtryllet kasser med al service, køkkenredskaber samt madvarer, der skulle bruges de næste dage. Vi var alle ansvarlige for at hjælpe hinanden både med madlavning, opvask og oprydning. Det gik overraskende glat.

Kata Tjuta (The Olgas)
Det første vigtige stop på turen var Kata Tjuta, som er en række sandsten formet som halvkugler, hvoraf den højeste rækker 532 meter op. Samlet areal er på 32 km2. Navnet betyder ”Mange hoveder”, hvilket er ret logisk, når man ser det på afstand. Kata Tjuta ligger omkring 44 km fra Uluru (Ayer’s Rock), og man kan sagtens se Uluru, når man står ved Kata Tjuta. Det er ligesom hvis man skulle kunne se til Toftlund fra Kolding. Vi hoppede ud af bussen og ud i en sauna. Skråt op, det var varmt! Det var også eftermiddag, hvor det var allervarmest. Vi gik 2,5 km fra bussen til Walpa Gorge. Det var smukt og imponerende at komme så tæt på bjergsiderne, der gik lodret op. De var helt rustrøde. Ved enden fik vi en masse fakta omkring stedet. Næste stop var Uluru Sunset Viewing Area.

Uluru (Ayer’s Rock)
Champagnen var lagt på køl. Plastikkopperne var linet op. Poserne med pretzels var åbnet. Turister i alle prisklasser og nationaliteter (mange asiatere) var klar til at beskue solnedgangens farveforandring af Uluru. Der var dem, der sad på havestole med champagneglas og snacks serveret på hvid dug, mens der var andre (læs: os), der stod med en meget brugt plastikkop med en lille sjat champagne serveret på bagklappen af bussen. Stående taffel med pretzels og dip. Men det blev udsigten ikke værre af. Det var enormt smukt at se, hvordan Uluru skiftede farve for nærmest hvert minut, der gik. Til sidst var det hele sort.

------

Dag 2 – 23. februar
Dagen efter stod vi monstertidligt op (læs: 4:30 – Ja, Morten KAN faktisk stå tidligt op), da vi skulle ud at opleve solopgangen ved Uluru. Også ved solopgangen fik solen Uluru til at ændre farve hurtigt i takt med, at solen viste sig i horisonten. Det var et flot syn! Vi gik en tur med vores guide langs nogle af de hellige steder ved foden af Uluru. Vi fik flere af aboriginernes fortællinger og traditioner fortalt. Det var meget interessant, men helt anderledes fra vores kultur. Bagefter gik vi rundt en tur rundt om Uluru, hvor vi kunne se, hvor forskellig stenen egentlig er, da man på afstand nemt kan tro, at den er ens. Uluru er ca. 8,5 km i omkreds og er 340 meter på det højeste sted. Det er en grålig sandsten, hvor overfladen er beklædt med rustrødt sand (jernoxideret sand).

Efter et dyp i resortets pool (vildt lækkert og tiltrængt) og frokost gik turen videre til Kings Canyon – en tur på ca. 300 km. Turen blev foretaget i tiden på dagen, hvor det var varmest. Det var dejligt at sidde indenfor i air-condition og se landskabet fare forbi og få en lille lur. VI ankom sidst på eftermiddagen til Kings Canyon Resort, hvor de også havde en rigtig dejlig pool, som vi også lige testede. Camp-sitet lå ca. 10 km fra resortet lidt ude i bushen, så vi skulle også proviantere lidt (øl altså). Dette camp-site var mere simpelt og bush-agtig. Der var næsten samme slags telte, men i stedet for rigtige senge, lå der 2 madrasser på gulvet. Der var ikke noget fællesareal – bare en bålplads. Lidt væk lå der en skurvogn med toiletter og bad, men det var svært at finde i mørket.

------

Dag 3 – 24. februar
Denne dag måtte vi sove lidt længere – helt til kl. 5 :) – Så vi var helt vildt friske, da vi startede på gåturen rundt om Kings Canyon. Heldigt, vi startede tidligt, mens solen stod op. Gåturen var på 6,5 km og varede 3½ time, så vi var færdige, inden det blev rigtig varmt. Starten var RIGTIG hård. Det gik lige opad til toppen af Canyonen, hvor vi kunne se ud over Kings Canyon og parkeringsplads med de små busser nedenfor. Vi gik rundt langs den stejle klippevæg og kunne se ud over, hvordan dalen tog sig ud nedenfor. Der var LANGT ned. Det var imponerende, hvordan naturen udformer sig forskelligt. Kings Canyon er meget forskellig fra Uluru og Kata Tjuta. Undervejs kom vi ned i dalen, hvor vi så Garden of Eden. Der var dejligt køligt, og der blev dømt pause i skyggen med småkager. Turen gik derefter op igen på den anden side – heldigvis af trapper, så det var fremkommeligt for os, der ikke er så trænede i at bestige bjerge. Rundt om Kings Canyon var der mange udsigtspunkter, så der blev taget masser af billeder, og udsigten blev nydt.

Tilbage ved resortet fik vi en dukkert samt lidt frokost, inden vi kørte videre mod Glen Helen. Turen var på 260 km og foregik meget af vejen på grusveje, så vi har fået rystet alt på plads. Vi har dermed kunnet konkludere, at maveskindet ikke er helt fast. Efter en tiltrængt kold bajer kørte vi ud til Ormiston Gorge, der kun lå 12 km væk. Det er en lille oase med lodrette høje bjergsider, træer og vand. Her skulle vi gå en 2,4 km tur rundt, mens solen så småt gik ned. Ved mørkets frembrud kunne vi se nogle ”black-footed rock-wallabies” (mini-kænguruer), som bor i klipperne. Det var en rigtig fin tur.

Efter aftensmaden og et dejligt bad fik vores hollandske venner den idé, at vi skulle spille Texas Hold’em poker. Vi havde desværre ingen chips, men det var ikke noget problem. Vi brugte bestik som chips. En gaffel var 1, en ske var 2 og en kniv var 5. Det fik vi meget sjov ud af, mens guiden lå udenfor i sin swag (australsk sovepose med madras i, som blev brugt i gamle dage i outbacken) og snorkede. Mens vi spillede poker, sværmede det med mini-græshopperne. Fluerne blev nu pænt udenfor i nettet sammen med de store græshopper (ca. 6 cm).

------

Dag 4 – 25. februar
Yay, vi kunne sove længe i dag. Kl. 7 var der wake-up call. Da tingene endnu engang var pakket sammen gik turen videre til Palm Valley. En lang off-road tur hvor 4-hjulstrækkeren blev fuldt udnyttet gennem sand og klipper. En 2 km gåtur var foran os i en solrig dal mellem en bjergside og palmetræer, som er det eneste sted i outbacken, man kan finde disse. Det er helt utroligt, at de kan overleve på de præmisser, som outbacken giver. Det kan godt være, at 2 km ikke lyder af meget, men med 37 grader og solen direkte på, SÅ er det noget helt andet. Der var flere, der valgte at springe turen over.

Sidste stop var ved Ellery Creek Big Hole, som var en lille, men meget dyb sø mellem 2 skrænter. Her valgte nogle af medpassagererne at tage en kølig dukkert. Vi valgte dog at vente, til vi kom tilbage til Alice Springs. Vi fik dog en anden oplevelse, idet der kort efter også ankom en busfuld skoledrenge fra en aboriginsk skole. De var meget glade og ivrige efter at komme i vandet. Det var skægt at opleve dem så tæt på og høre, hvordan de snakkede. Det lød grangiveligt ligesom i filmen ”Australia”. F.eks. sagde de ”Them white fellows” om os.

Endelig kunne vi fornemme Alice Springs (og civilisationen) forude. Vi glædede os meget til at komme til at sove i en god seng igen i et værelse med air-condition. Dog må vi i første omgang nøjes med et fælles-toilet udenfor, så der er lidt lang vej, når jeg skal på toilet i nat.

I morgen bliver det forhåbentlig væsentligt bedre, når vi ankommer i Palm Cove ved Cairns og til vores dejlige resort, Paradise On The Beach. Så håber vi, at vejrudsigten er blevet bedre, da de indtil nu mest har haft regn og oversvømmelser.


Dagenes vejr: Skyfrit – 35-40 grader.
 
 Vis 2 kommentarer
 Skriv en kommentar


Antal blogindlæg:  20
01/03-2009 13:48:25
01/03 - Total afslapningsdag i solrige Palm Cove  (0 Kommentarer)
#20
28/02-2009 11:09:13
28/02 - Mødet med Nemo på Great Barrier Reef  (0 Kommentarer)
#19
27/02-2009 13:25:52
27/02 - Tropical North Queensland – sidste del af rejsen er indledt!  (0 Kommentarer)
#18
21/02-2009 07:53:39
21/02 - Velkommen til det røde Alice Springs  (1 Kommentarer)
#16
20/02-2009 02:42:58
19/02 - Ekstrem hygge på Moreton Island  (0 Kommentarer)
#15
20/02-2009 02:42:31
18/02 - En stor drøm er gået i opfyldelse for os!  (0 Kommentarer)
#14
17/02-2009 05:37:35
16/02 - Kram til Koalaen Buckley  (0 Kommentarer)
#13
17/02-2009 05:37:11
15/02 - En flot køretur til Brisbane med breathtaking views  (0 Kommentarer)
#12
17/02-2009 05:36:24
14/02 - Køer, vandfald og surfere. Sikke et mix!  (0 Kommentarer)
#11
13/02-2009 11:38:20
13/02 - Total afslapningsdag i regnfulde Byron Bay  (1 Kommentarer)
#10
12/02-2009 11:22:31
12/02 - Close encounter med delfiner & hippier  (2 Kommentarer)
#9
11/02-2009 11:30:12
11/02 - Så kom vi til smukke Byron Bay  (1 Kommentarer)
#8
11/02-2009 11:19:37
10/02 - Besøg hos syge koalaer og i fortidens Australien  (0 Kommentarer)
#7
11/02-2009 03:34:24
09/02 - Længste etape samt møde med masser af australske dyr  (0 Kommentarer)
#6
08/02-2009 10:15:26
08/02 - Første dag som bilist i venstre side, Watch Out !!  (4 Kommentarer)
#5
07/02-2009 11:07:58
07/02 - Afslapningsdag i selskab med venner  (2 Kommentarer)
#4
06/02-2009 23:37:00
06/02 - Til strands, til vands og i luften – eller i hvert fald højt oppe  (0 Kommentarer)
#3
05/02-2009 11:55:10
05/02 - Vel ankommet til Sydney  (0 Kommentarer)
#2
04/02-2009 11:58:21
04/02 - Kompliceret start på rejsen  (3 Kommentarer)
#1






* Der findes ingen etapeoversigt
for d. 18/04-2021 *


© 2008-2009 DorteogMorten.dk Denne side er besøgt 3.759 gang(e) siden 4. januar 2009