27. februar 2009 kl. 13:25:52
27/02 - Tropical North Queensland – sidste del af rejsen er indledt!
Skrevet af Morten
 
 
Nu er vores rejse så småt gået ind i den sidste fase. I næste uge kommer vi hjem igen, og det bliver nu dejligt! Vi har oplevet rigtig mange fantastiske ting, vi er ikke færdige endnu, men der er ikke plads til vildt mange flere oplevelser i vores hoveder.

Dagen i går var ikke en dag, der vil gå over i vores indre huskebog. Vi checkede ud af Alice Lodge ved kl. 10 og fik lov til at opmagasinere vores bagage, da flyet først fløj kl. 16:15. Vi fik ordnet et par ærinder i byen – det var nu mest at kigge på souvenirs, drikkevarer og aboriginere :) Tilbage ved Alice Lodge fik vi et sidste dyp i poolen, inden det efterhånden var tid til at tage taxaen til lufthavnen.

I Alice Springs lufthavn stødte vi ind i flere kendte ansigter fra vores Red Centre tur. Alle skulle til Cairns. Det var lidt hyggeligt. Flyveturen gik nemt. Outbacken blev erstattet med masser af skov, og snart landede vi i Cairns. 38 grader og lav luftfugtighed blev erstattet af 30 grader og høj luftfugtighed. Der var faktisk ingen mærkbar forskel, da vi trådte ud af flyet :)

Vel ankommet til Cairns fik vi fat i bagagen og en shuttle-bus. Her blev vi overrasket over, at tyskeren fra vores Red Centre tur OGSÅ skulle bo på Paradise On The Beach og endda i samme antal dage som os. Overrasket var vi også over, at vi var de eneste i shuttle-bussen, så der var kun 1 stop på hele turen. Skøønt!

Vi ankom til Palm Cove (som ligger 25 km nord for Cairns) lidt efter 20:30. Receptionen var lukket, men der var en fin seddel i vinduet, der bad ankommende gæster (ud fra efternavne) om at gå ind af natindgangen. På væggen var der et aflåst skab, der krævede en kode. Der blev vi lidt nervøse, for vi havde ikke fået nogen kode fra vores rejsebureau. Heldigvis havde Oliver (tyskeren) fået koden, så han kunne lukke skabet op, og vupti! Der var en kuvert med vores adgangskort, en velkomsthilsen, værelsesnummer samt beskeden om, at de havde tilladt sig at tænde for lyset for os. Det var rigtig dejligt!

Ind i elevatoren med al bagagen og op på første sal, hvilket viste sig at være en meget kort tur. Værelse 101 lå tæt ved, og vi fik hurtigt åbnet døren til et RIGTIG flot værelse. Helt sikkert det flotteste, vi har boet i på denne tur. En rigtig stor seng, eget køkken, fjernsyn, bord og stole samt en dejlig balkon med udsigt over havet. Hvad kan man ønske sig mere?

------

I dag valgte vi at sove lidt længe, da vi var trætte efter gårsdagens rejse. Vi fik booket os på en tur ud på Great Barrier Reef i morgen med T5 Tusa Dive. Det glæder vi os rigtig meget til. Vejrudsigten siger også, at der skulle være god chance for godt vejr i morgen. Dernæst tog vi bussen ind til Cairns, da vi ville købe lidt madvarer ind, så vi ikke hver dag skal ud og købe morgenmad og frokost. Vi vil hellere spare lidt penge og lave det selv.

Inde i Cairns var det blevet rigtig varmt og lummert, så vi tog en forfriskende dukkert i deres lagune, der ligger tæt ved havnen (se billedet øverst til højre her på siden). Det var superdejligt!

Efter frokost gik vi lidt rundt og fandt et kæmpemarked, hvor folk handlede med alle slags frugt og grønt. Det var imponerende at se så mange boder samlet på et sted. Der fik vi købt lidt forskelligt ind, inden vi gik videre til supermarkedet, hvor de sidste ting skulle købes.

Tilbage i Palm Cove hoppede vi i badetøjet og afprøvede resortets pool og spabad. Godkendt!


Vejret d. 26/02 (Alice Springs): Skyfrit – 38 grader.
Vejret d. 27/02 (Palm Cove / Cairns): Først få skyer og masser af sol. Om eftermiddagen overskyet med regn – 32 grader.
 
 Vis 0 kommentarer
 Skriv en kommentar


Antal blogindlæg:  20
01/03-2009 13:48:25
01/03 - Total afslapningsdag i solrige Palm Cove  (0 Kommentarer)
#20
28/02-2009 11:09:13
28/02 - Mødet med Nemo på Great Barrier Reef  (0 Kommentarer)
#19
26/02-2009 00:46:30
25/02 - Rødt sand, lange distancer og fantastiske naturfænomener  (2 Kommentarer)
#17
21/02-2009 07:53:39
21/02 - Velkommen til det røde Alice Springs  (1 Kommentarer)
#16
20/02-2009 02:42:58
19/02 - Ekstrem hygge på Moreton Island  (0 Kommentarer)
#15
20/02-2009 02:42:31
18/02 - En stor drøm er gået i opfyldelse for os!  (0 Kommentarer)
#14
17/02-2009 05:37:35
16/02 - Kram til Koalaen Buckley  (0 Kommentarer)
#13
17/02-2009 05:37:11
15/02 - En flot køretur til Brisbane med breathtaking views  (0 Kommentarer)
#12
17/02-2009 05:36:24
14/02 - Køer, vandfald og surfere. Sikke et mix!  (0 Kommentarer)
#11
13/02-2009 11:38:20
13/02 - Total afslapningsdag i regnfulde Byron Bay  (1 Kommentarer)
#10
12/02-2009 11:22:31
12/02 - Close encounter med delfiner & hippier  (2 Kommentarer)
#9
11/02-2009 11:30:12
11/02 - Så kom vi til smukke Byron Bay  (1 Kommentarer)
#8
11/02-2009 11:19:37
10/02 - Besøg hos syge koalaer og i fortidens Australien  (0 Kommentarer)
#7
11/02-2009 03:34:24
09/02 - Længste etape samt møde med masser af australske dyr  (0 Kommentarer)
#6
08/02-2009 10:15:26
08/02 - Første dag som bilist i venstre side, Watch Out !!  (4 Kommentarer)
#5
07/02-2009 11:07:58
07/02 - Afslapningsdag i selskab med venner  (2 Kommentarer)
#4
06/02-2009 23:37:00
06/02 - Til strands, til vands og i luften – eller i hvert fald højt oppe  (0 Kommentarer)
#3
05/02-2009 11:55:10
05/02 - Vel ankommet til Sydney  (0 Kommentarer)
#2
04/02-2009 11:58:21
04/02 - Kompliceret start på rejsen  (3 Kommentarer)
#1






* Der findes ingen etapeoversigt
for d. 18/09-2021 *


© 2008-2009 DorteogMorten.dk Denne side er besøgt 4.474 gang(e) siden 4. januar 2009